Tømrer- og snedkerarbejde- totalentrepriser ​TELEFON: 86 46 38 00

Skal vi ringe dig op?​

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Om Hvorslev Byggefirma a/s

Hvorslev Byggefirma a/s kan dateres helt tilbage til 1893 og havde dengang adresse i Hvorslev by i Østjylland.

Tømrermester Bent Nielsen overtog tømrerfirmaet i 1960, og drev det videre som Hvorslev Tømrer- og Snedkerforretning. Efterhånden som forretningen blev større, var Bent Nielsen nødt til at finde nye lokaler i industrikvarteret i Hvorslev.

Claus Holm Nielsen, Bent Nielsens ældste søn, startede i sin fars firma i 1990 med henblik på en evt. overtagelse. I 1995 overtog Claus Holm Nielsen virksomheden, og for at markere nye tider skiftede Hvorslev Tømrer- og Snedkerforretning navn til Hvorslev Byggefirma a/s ved generationsskiftet . Bent Nielsen opnåede 40-års jubilæum, inden han trådte ud af firmaet.

Claus Holm Nielsen er selv udlært tømrer og ingeniør. Før han blev virksomhedsejer var han ansat i et århusiansk ingeniørfirma i 5 år.

Hvorslev Byggefirma a/s har flere dygtige tømrer- og snedkersvende, hvoraf mange er udlært i firmaet. Engagement, stabilitet og stor erfaring er kendetegnende for de ansatte, og det har stor værdimæssig betydning i dag. Dét, at virksomheden igennem årene har dannet tradition for at uddanne mange lærlinge, er meget vigtigt for fagets videreførelse.

I 2013 indgik Hvorslev Byggefirma a/s partnerskab med O. Hornbæk Tømreren ApS, ejet af Benny Haraldsted Nielsen. Han blev udlært tømrer i 2002, og var derefter ansat i et murer- og tømrerfirma i 7 år. Han startede sin egen tømrervirksomhed i 2009.

Da ambitionerne voksede, og Benny Haraldsted Nielsen gerne ville prøve kræfter i et større firma, indgik han derfor samarbejdet med Hvorslev Byggefirma a/s.

I dag har Hvorslev Byggefirma a/s 30 ansatte.

Hvorslev Byggefirma A/S

Energivej 10, 8860 Ulstrup

CVR:10906431​

Telefon: 86 46 38 00

Send en e-mail

Hvorslev Byggefirma A/S
Energivej 10 8860 Ulstrup
8860 Ulstrup
Tlf.: 86 46 38 00
CVR: 10906431
hvb@hvorslevbyggefirma.dk